24. juli 2002 - 90 km fra Geldern til Maasmechelen

Dagens etape fra Geldern i Tyskland til Massmechelen i Belgien var nem og kunne næsten minde om ren paradekørsel. Vejret var dog ikke noget at prale af. Faktisk regnede det en del, men efterhånden har vi jo fået en vis øvelse i at cykle i dårligt vejr, så det generer os ikke så meget. Og hovedsagen er jo, mener vi, at det bliver godt vejr på tourens sidste dage - og specielt naturligvis på lørdag og søndag i Paris. Og det tror vi, det gør. Vi har haft lidt sjov med vore punkteringer. Det var nemlig ved at være lidt små-irriterende for os andre, at Ole J. faktisk var den eneste, der endnu ikke var punkteret. Vi havde allerede lagt planer om at sabotere hans dæk en lille smule. Men en halv kilometer før målet i dag tabte hans baghjul pusten helt af sig selv, så der røg hans fine rekord, og nu bliver der altså ingen af os, der kan prale af at have cyklet til Paris uden en eneste punktering. Men sådan skal det jo også være, når TEAM RYNKE tager på tour: ”Én for alle, og alle for én!”

Vi kørte i dag på cykelstier langs forholdsvis store veje. Etapen var flad, og det betød, at vi - trods regnvejret - kunne holde en temmelig høj gennemsnitsfart. Kun gennem byerne Venlo og Maaseik måtte farten sættes noget ned.

Den eneste dramatik på etapen var det faktisk kun Bente og Niels i følgebilen, der oplevede. Ved en jernbaneoverskæring måtte de - for at undgå at blive involveret i et sammenstød, der skete lige foran dem - foretage en undvigemanøvre, der betød, at de pludselig befandt sig midt på jernbaneskinnerne, mens bommene var ved at gå ned! Heldigvis reddede de sig uskadte ud af den kritiske situation.

Efter 90 km´s kørsel ankom vi til den noget uanselige by Maasmechelen, hvor vi fandt det hotel, hvor vi mente at have reserveret værelser. Det mente folkene på hotellet bare ikke, vi havde gjort. Så efter nogen forvirring er det blevet til, at vi har delt os og bor på to forskellige hoteller, der dog ligger lige ved siden af hinanden i et overvejende tyrkisk befolket område. Da vi ankom noget tidligere end de foregående dage, er der både blevet tid til at pleje småskader, tage en lille lur - samt gå på shopping i det nærliggende indkøbscenter. Og aftensmaden stod for en gangs skyld ikke på schnitzel, men derimod på italiensk mad.

I morgen krydser vi så ned igennem Belgien til byen Dinant lige ved den franske grænse. Og der skulle vi efter sigende møde nogle bjerge, der hedder Ardennerne. Det skal nok blive spændende!