Team Rynke

www.team-rynke.com
Om Team Rynke | Deltagere | Ruten | Dagbog | Sponsorer
Team Rynkes Dagbog

30. oktober 2002 - Med Team Rynke til Paris - en lille sang...

Team Rynke har været samlet for at fejre "touren" til Paris. Det var meget hyggeligt, og ved den lejlighed blev de festlige dage i juli 2002 bl.a. genopfrisket ved afsyngelsen af denne sang:

Med Team Rynke til Paris!
- en liden vise med tak for en rigtig god "tour" ...

Mel.: Flickorna fra Småland

Hvem skulle nu ha' troet, at ham Knud ku' få idé'r?
Til julefrokost lufted' han en tanke med manér:
At cykle til Paris! - Men det' da nemmere med fly!
- Og så endda med vennerne fra Fyn - og Rynkeby!
Hvad mon dog, der var i glassene? Det var nok ikke juice!
Da han hørte Torbens reaktion blev han lidt mer' konfus:
"Det' saft-suseme det bedste, jeg har hørt i årevis,
- lad os bare pumpe cyklen, for nu ta'r vi til Paris!"

Og inden længe var det rygtedes på kryds og tværs,
og alle var begejstred' i det fynske univers!
At tænke sig: I stedet for at gå og gå i stå,
så ku' man komme med på "tour" - endda med sponsor på!
Det var no'et for raske folk som Torben, Mogens, Jesper, Knud!
Og for Svend og Ole (gange tre) en gave sendt fra Gud!
Maj-Britt, Niels og Kurt og Bente sa': "Må vi ik' osse, pleeeease!"
Og så knokled' vi derudad med Team Rynke til Paris!

Et kik på kortet viste - hvad vist alle havde vidst,
- at der er ganske langt, når man er bar' motionscyklist!
Og hvordan sku' vi ordne os? Og ku' man holde trit?
Det var vist bedst at træne lidt, - få et par kilo smidt!
Bakke op og bakke ned og både ud og hjem igen.
Først så gik det nok lidt trægt, - men inden længe helt "tres bien".
Og så gejled' vi hinanden op på bedste "Rynke-vis",
for hvor glæded' vi os vældigt til at cykle til Paris!

Så fik vi også udstyr - både cykel, hjelm og tøj,
- vor træning blev intensiveret, - dagene de fløj!
Men ruteplan og hjemmeside, "øresponsorat" ...
- det hele var til vores store afgangsdag parat!
Vi var lidt af hvert - og både niogtyv' og fir'ogtres,
men i sadlen var vi alle efterhånden i vort es.
Inderst inde var vist drømmen lidt at ligne Bjarne Riis!
Stemningen var høj, da kursen den blev sat imod Paris!

Med fuld musik og Richards ord om "holdet, som gør stærk"
og med et afskedskys blev så projektet sat i værk.
Forude lå der kilometervis af landevej,
men hvad gør det, når man er både Rynkebysk og sej?
I pedalerne vi tramped'. Snart var vi i tysker-land.
Mon dog ikke inden længe Eifeltårnet skimtes kan?
Vor' punkteringer dem klared' Kurt - og det i massevis.
Der er altid no'et i vejen, når man cykler til Paris!

Trods bygevejr og modvind gik det fint, ja, tænk engang,
for snart vi kørte dødsdrom ned ad bakken mod Dinant.
Og når vi nå'de frem til vores dagsetapemål,
var appetitten stor på både schnitzler - og en skål!
På vort kammeratskab var der mange sjove vidnesbyrd:
Vi fik grinet - og holdt pause, - mest når Mogens tog et styrt!
Til at trække læsset skiftedes vi vist på bedste vis:
Der er ikke no'et så sjovt som det at cykle til Paris!

I grunden var vel cykel-"touren" ikke særlig slem.
Småskader kunne repareres med lidt "numsecreme".
Vor's følgebil med "Rynke" og med juice og proviant
betød at al' problemer kunne ordnes ambulant.
Men til nattesjov der var der dog ej meget overskud,
for når ho'det lå på puden, så gik lyset bare ud!
Det var ikke som en chartertur med Tjæreborg og Spies,
men hvor var det bare dejligt, da vi cykled' til Paris!

Ardennerne blev krydset, - det var næsten ingen sag,
- og snart vi kunne skimte Tour de France-afslutningsdag!
De sidste kilometre af de mange, vi fik kørt,
var stemningen så løftet, at man blev en smule rørt!
For vi gjorde det! Vi cykled' hele vejen her fra Fyn,
og "Triumfen" der på "Champs'en" var et ganske herligt syn!
En bedrift, der måske ikke stod omtalt i hver avis,
men for os er det så stort, for vi har cyklet til Paris!

Og ikke nok med det, men både venskab og motion
var no'et vi fik "forærende" med denne "præstation".
Og mange penge til lidt glæde for de syge børn
- og følelsen: "Vi klared' det!" - helt li'som Hernings Ørn.
Vi er måske ikke li'så skrappe som ham Texas-Lance,
men hvor var det altså herligt, vores eget Tour de France!
Lad os derfor gøre nu - som man jo gør almind'ligvis -
rejse os og sige "SKÅL" og "TAK" for "touren til Paris"!

sf




































Deltag i vores konkurrence!

Team Rynke støttes
bl.a. af:

Rynkeby

Schouw Packing A/S
A/S Tetra Pak
Rambøll
Skanska
Den Gyldne Ovn
Japan Photo
Rosengårdcentret
Mogens Knudsen A/S
Grambogård
Swisslog
Multiatleten Odense
Hotel Nyborg Strand
HB Food Service A/S
Rexam Holmia A/S
BM Industri-el
Toyota Truck DK A/S
Richter Hansen A/S
Bent Tang & Co. A/S
Nissen & Co.
Temp Team A/S
OBBC Træningscenter
Nordmarkens Kanocenter
Sport Medical ApS
Cargill A/S
Döhler Scandinavia
Carl B. Feldthusen A/S
Den danske kirke i Paris